Vælg en side

Renault Captur har netop passeret VW T-ROC som den bedst sælgende i sit segment

I Danmark – som i resten af Europa – er salget af nye biler styrtdykket på grund af Covid 19. Især foråret var hårdt ramt, og her i efteråret er den totale volumen af nye solgte biler nede med 15 procent. Nedgangen i salget er en kombination af effekten af COVID 19, men også usikkerheden om, hvad der sker med bilafgifterne.

Men, der er et segment, der fortsat vokser – og det er ikke overraskende SUV-segmentet – og specifikt B -SUV-segmentet– altså netop der, hvor den nye Renault Captur befinder sig.

Og Renault Captur har netop taget titlen som den mest populære i dette segment. En plads, der ellers har været forbeholdt VW T-ROC. Men introduktionen af Captur E-TECH, der er i finalen om at bliver Årets Bil, har katapulteret Captur forrest i segmentet.

Med over 100 registrerede Captur plug-in hybrid siden introduktionen i forrige uge, er der med udgangen af oktober registreret 2555 Captur, hvilket giver en markedsandel på 11.7 % i et meget konkurrencepræget segment, der blandt andet tæller modeller som Peugeot 2008 og Hyundai Kona.

”Vi havde jo forventet, at vi skulle have haft vores plug in-hybrid modeller tidligere på året, men som alle andre bilproducenter, har vi oplevet at vores biler har været forsinket. Nu er plug- in versionen af Captur så endelig her, og det er meget glædeligt, at den er præcis så stor en succes som vi havde håbet”, siger pressechef Søren Hyltoft fra Groupe Renault.